Opskrifter med kaffe

Når efteråret nærmer sig, er det for mange en anledning til at gå i køkkenet og bage. Er du på udkig efter nye bageudfordringer, så kan det være du skal forsøge dig med at bruge kaffe i dine opskrifter. Kaffe er et vidunderligt frisk pust til dit bagværk og særligt i kager. I stedet for at drikke kaffe ved siden af til kagen kan du prøve at udfordre dig selv og bruge kaffen i dine opskrifter.

Det kan være rart at prøve nogle nye opskrifter af en gang i mellem. Du har måske nogle klassikere som du bager hver gang der er fødselsdag eller du skal have kage med på arbejde. Mangler du ny inspiration, så kan du læse med her om, hvordan du kan udfordre dig selv til at lave lækre kager og bagværk med kaffe på ingredienslisten.

Kaffe giver en helt vidunderlig duft og smag. Det er en kraftfuld ingrediens, som giver det ekstra til smagsoplevelsen. Bruger du altid de samme opskrifter, så kan det være du skal se dig om efter ny inspiration til dit næste bageprojekt. Når du bager med kaffe, er det vigtigt, at du tænker over smagssammensætningen.

Bag kager med kaffe

Fordi kaffe er en meget gennemtrængende smag, så kan kaffe let komme til at overdøve smagen, og dermed være det eneste man kan smage. Du skal derfor tænke over både mængden og koncentrationen af den kaffe, som du tilsætter. Men finder du den rette balance kan det give helt vidunderlige resultater og en mere sofistikeret smag.

Når du skal bage en kage med kaffe, skal du overveje, hvilke smagssammensætninger der fungerer. Det første du kan kaste dig ud i er en solid chokoladekage tilsat en smule stærk brygget kaffe. Det kunne være en klasikker som en gateau marcel, som består af en chokoladekage bund og en cremet mousse på toppen.

Når du bager kraftige chokoladekager som eksempelvis en gateau marcel, giver kaffesmagen et ekstra pift til kagen, der overrasker. Inden du går i gang, skal du overveje, hvordan du finder den bedste kaffe løsning til dit kageprojekt. Det kan være en god idé at lave en stærk brygget kaffe og tilsætte en lille mængde.

Kaffesmag og chokolade går også hånd i hånd med appelsin. Det kan være du skal forsøge dig med at inddrage noget saft fra en appelsin eller rive en smule appelsinskal i kagen for at få en anderledes både fyldig og frisk smag frem.